Dødsleje eller fødestue?

”Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden.” Johannes 16,21.

Den sidste aften før sin død fortalte Jesus sine disciple om den sorg, som ville ramme dem, når han døde. Han sammenlignede deres sorg med en kvindes smerte og fortvivlelse i forbindelse med fødselsveer og hendes efterfølgende glæde, når barnet er født.

Når du som kristen mærker mørke og død og håbløshed, da prøv at læse Jesu ord til disciplene i Johannes 16,16-22. Jesus viser dig, at du ikke ligger på dit dødsleje, men på en fødestue. Og fødslen vil lykkes.

Sammen med Jesu disciple dengang må vi også erfare, at Jesus virkelig døde på korset for vore synder og opstod fra graven og kommer til os som vores frelser. Det indebærer, at vi en kort tid sørger og er i nød. For du ser, at du er Guds skabning, og at han kræver kærlighed og retfærdighed og godhed af dig. Og du ser, at det ikke er lykkedes dig at levere det, selv om det burde være en selvfølge, at du elskede ham og din næste.

Men da hører du evangeliet, at Jesus ikke skånede sig selv. Du hører om hans stedfortrædende død på korset. Det ændrer alt. Nu vender det fra mørke til morgendæmring. Han tager os med ind i sin lidelse og tager os med til sin begravelse. Et øjeblik må du knæle og bede om nåde. Og derpå kommer glæden over, at du er tilgivet og må leve med ham.

Prædiken over Johannes 16,16-22 kan læses / høres her.