Plads

Vi har alle brug for plads. Først pladsen 9 måneder i mors mave. Derefter plads ved hendes bryst, plads blandt søskende og plads i et hjem, hvor der er tryghed. Plads. Det handler ikke om kvadratmeter, men om hjerterum og omsorg. Senere får vi brug for plads til vore ting og til at udfolde os, en plads i livet, en plads ved siden af et menneske, vi holder af. Og det rammer hårdt, når vi ikke får plads. Når vi bliver ældre, begynder vi atter at indskrænke os: Mindre bolig eller et værelse på et plejehjem. Det er ikke let at flytte ind på sin sidste adresse her på jorden.

Denne jul præges måske af, at en af dine kære er døde, så en plads hos dig står tom. Eller du føler dig udelukket fra en plads, der betød meget for dig. Og for os alle ender det med, at vi får plads i en kiste. Derfor spørger vi: Er der ikke plads til os?

Juleevangeliet fortæller, at der var ikke plads til dem i herberget. Der var ikke plads til Marias barn i denne verden. Han blev flygtning i Egypten. Der var ikke plads til hans kærlighed og godhed. Han blev korsfæstet.

Vi mennesker er nogle underlige udsmidere. Vi tager ikke gerne mod sandheden om os selv. Og dog kom Jesus netop for at sige os sandheden og give os plads, plads i Guds hjerte med omsorg i liv og død.

Noget af det sidste, Jesus sagde til sine disciple, handlede om "plads": I min faders hus er der mange boliger. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er (Joh 14,2-3). Det er juleevangeliet til os. Jesus Kristus har skaffet os plads hos Gud, en plads, som hverken skyld eller skam, død og grav kan udelukke os fra. Den er vores, når Jesu ord med sandhed og kærlighed får plads hos os.