Herlighed

Her er beviset for hans kærlighed og herlighed, og at han er verdens frelser. Det er, hvad Jesus her fortæller sine disciple og os. I har set alle tegnene. Nu kommer selve sagen, nemlig hvedekornet, der falder i jorden og dør. Netop sådan bærer det frugt.

Hvedekornet er uanseeligt i sig selv. Og hvis det ikke lægges i jorden og dør, vil det være lige så unyttigt som en lille sten på fortovet. Men hvedekornet har noget i sig, som giver liv. Netop herligheden bliver først at se, når hvedekornet dør. Hvedekornets herlighed er, at det kan blive til mange korn - mange brød – at det kan bespise hele verden. Og det sker ved, at det lægges i jorden og forgår. Det er herligt.

Hvilke konsekvenser får det for Jesus? Han svarer: ”Nu er min sjæl i oprør.” Han er forfærdet og i oprør indvendig – i sjælen. I oprør som havet, der bruser. I oprør, som vi også kan være, så vi ikke kan falde til ro.

Da han viste disciplene tegnet på sin guddomsherlighed, stillede han stormen på søen. Han var herre over oprøret. Men nu skal de se han herlighed fuldt ud. Og da ser de, at han går under. På korset! For han vil give liv til dem i deres rædsel, i deres undergang og i deres død. Han vil være livgiver for dem og for mange. Han giver sit liv som løsesum for mange, derfor rammer oprør og rædsel ham. Han tjener os som hvedekornet.