Tilbage til forsiden
www.vivit.dk/andagt

Liv midt i døden

"Herre, havde du været her, var min bror ikke død!" .... "Herre, havde du været her, var min bror ikke død." Johannes 11,21 og 32.

Marthas og Marias bror blev alvorligt syg. De sendte bud efter Jesus. Men han komme ikke. Og Lazarus døde. De var begge overbevist om, at deres bror ikke ville havde været død, hvis Jesus var kommet i tide. Derfor sagde de til Jesus: ”Havde du været her, så var min bror ikke død!”

Det eneste vi kan sige, når vi mødes af sådan en stille anklage, er: ”Undskyld. Jeg er ked af det. Jeg nåede det ikke.” Og vi kan supplere med et lille knus. Måske også græde med og føle med de andre. Og samtidig må vi jo erkende, at vort nærvær ikke ville have gjort den store forskel.

Men Jesus siger: ”Jeg er opstandelsen og livet. Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.” Han siger dermed: Når du tror på mig, da har det livsødelæggende ingen magt over dig. Når du tænker, at alle dine muligheder er forpasset, at dit liv ikke lykkedes, at du føler dig skyldig, at du er syg og måske ved at dø, da er han dig nær. Han er Opstandelsen og Livet. Det ved du, fordi han døde og opstod. Han omslutter dig på alle sider og taget ansvaret for dit liv. Han taler til dig, og giver dig troen og forener dig med ham.

Derfor kan du gøre ordene i Salme 139 til dine ord: Herre, du ransager mig og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? ... Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i graven, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér, din højre hånd holder mig fast. Jesus ER. Han er Opstandelsen og Livet.