Genindvielse af hjertet
Johannes 10,22: Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang.
Med "genindvielsesfesten" fejrede jøderne, at deres tempel i Jerusalem var blevet befriet år 164 før Kristi fødsel og genindviet til gudstjeneste for den eneste sande Gud. Afgudsdyrkelse, vantro og falske guder var kommet ind i templet, da en konge fra Syrien tog magten over jødernes land. Men troen kom tilbage. Gudstjenesten vendte tilbage. Guds ord fik igen plads.
Sådan kan Guds vilje også forsvinde ud af vores liv. Der kan blive tomt, så trøsten, håbet og kærligheden fra Gud og hans nærvær er borte. Vores legeme bliver til et afgudstempel, når vi inde i vores tanker og sjæl dyrker os selv og dyrker skabningen frem for skaberen.
Sådan er det med hver eneste af os, hvis ikke Gud genindvier os, dvs. genføder os. Når Gud overvinder hjertet og vender tilbage med tilgivelse, håb og kærlighed, er der virkelig noget at fejre. Gud er tilbage. Bønnen er tilbage. Guds ord er tilbage. Vi begynder igen at holde gudstjeneste i hjertet. Og det er det bedste, som kan ske for et menneske. Det fører store ændringer med sig. Ja, mere end det. Mere end ommøblering, nemlig genfødsel.
Genfødsel er noget helt andet end at ommøblere sit liv og forsøge at gøre sig selv til et bedre menneske. At blive kristen og få troen betyder jo, at vi får fællesskab med Jesus Kristus. Han kommer med tilgivelse og nåde. Og han bliver vores Herre.
LINK til tempelindvielsesfesten år 164 f.Kr.fødsel.
Og her er verset i sin sammenhæng:
Johannesevangeliet 10,22-31: Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.« Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.