Identitet, Bibel og Dåb

Johannes 1,19-20: Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: "Hvem er du?" Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: "Jeg er ikke Kristus." 

Jøderne spurgte Johannes døber: "Hvem er du?” De tænkte, at han måske var Messias, Kristus, som jo skulle komme og rense sit folk. Johannes vidste godt, hvad de tænkte og forestillede sig. Her var en god mulighed for at blive noget i andres øjne. Men hvad er det værd, hvis det kun er noget, man bilder andre og sig selv ind? - Sådan også med os. Vi kan fristes til at blive noget i andres øjne, vi ikke er. Men det holder ikke i længden. Vi bliver afsløret før eller senere.

Johannes sagde som det var: ”Jeg er ikke Kristus.” Og han føjede til: ”Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej, som profeten Esajas har sagt.”Johannes var ikke noget i sig selv. Han var her i verden for at tale Guds ord i den ørken, vi alle oplever og mærker. Om ikke før så når vi skal dø og bliver til støv i en grav. Og om 100 år ligger du der og er blevet til muld. Det er dig.

Gud har ved sine profeter og apostle givet os Bogen, Bibelen, De hellige Skrifter, som kan gøre os vise til frelse ved troen på Kristus Jesus. Og han har givet os dåben, hvor vi bliver renset fra alle vore synder. Derfor er vores identitet som kristne uløseligt knyttet til Bibelens ord og til den hellige dåb.