Når alt forandres

Er jeg kun Gud her på stedet? siger Herren, er jeg ikke også Gud langt borte? (Jeremias 23,23)

Hvor er Gud, når der sker forandringer i vores liv? Han var der i barndommen, men hvor er han, når jeg flytter hjemmefra? Han var min tryghed og hjælp, da familie og menighed lignede sig selv, men hvor er han i den ”nye tid”? Hvor er han, når jeg bliver færdig med min uddannelse? Hvor er han, når jeg står uden arbejde? Og hvor er Gud, når ateisme, kulturkristendom, islam og nyreligiøsitet tager over og fylder der, hvor Bibelen, korset og kirkegang før var min verden?

Profeten Jeremias levede i en tid med store forandringer. Både profeter og præster var blevet gudløse (Jer 23,11). Og dele af Guds folk var bortført til Babylon. Men præsterne fortalte ikke folket, at det var en følge af deres frafald fra Gud. Derimod sagde de, at alt var vel, selv om folk fulgte deres egne tanker (Jer 23,17). De forkyndte ikke, at ulykken ville ramme det frafaldne folk.

I den situation spørger Gud: ”Er jeg kun Gud her på stedet? Er jeg ikke også Gud langt borte. Er det ikke mig, der fylder både himmel og jord? siger Herren” (Jer 23,24). Gud var også Gud for sit folk, da det blev ramt af dommen og blev bortført til Babylon. Og han var stadig Gud for dem, der var tilbage i Jerusalem. Han stod ved sin dom. Og han kaldte dem samtidig til omvendelse og lovede dem Messias: ”Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. … I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. (Jer 23,5-6).

Når der sker store forandringer i vores liv, er det svært at se, hvor Gud er i det alt sammen. Da er det godt at september måneds bibelvers spørger, om løsningen er at forlade Gud? Nej, vi skal i stedet vide, at Gud både er barndommens og ungdommens Gud. Han er både voksenlivets og alderdommens Gud. Han står ved sine løfter, også når du rammes af ”landflygtighed”, og når sygdom raser. Bibelen, dåben og nadveren er ikke sat ud af kraft, fordi det religiøse Danmark vender ryggen til den kristne tro. Lad os holde fast ved Guds ord og leve i hans kirke, hvor dåb og nadver binder os sammen med ham og med hinanden i troens fællesskab.

I en aftensang synger vi: ”Alt står for fald, og alt forandres her; Du som omskiftes ej, vær du mig nær!” (DS 520 v2). Vi er ikke de første, som kommer ud for, at livet forandres og bliver svært. Det beskrives overalt i Bibelen, og i en salme som ”Vær du mig nær!” Gud Fader, Søn og Helligånd er Gud for dig også i denne tid – også på det nye sted i dit liv.

Så skal vi ikke give op, men så meget mere stole på Gud, fordi han også er vores Gud, når alt forandres her.  

Læs Jeremias kapitel 23 til 31. Og syng ”Vær du mig nær”, DS 520.

Ill. Jens Nex. Tekst LGJ. www.vivit.dk. september 2012