Kristne har noget at skamme sig over!
Jeremias 15,16-17. Du skal vide, at jeg bærer skammen på grund af dig. Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud.
En kristen har noget at skamme sig over. Meget. Ja, så meget, at mange af os dagligt beder til Gud og siger: "Forlad os vor skyld!" Også om søndagen. Her råber vi sammen til Gud: "Forbarm dig over os!"
Det er ikke bare from snak, men helt konkret og personligt. Jeg skammer mig ikke, fordi jeg er en kristen, men fordi jeg er mig. Jeg hører jo Guds vilje med mig, at jeg skal stole på Gud og vente mig alt godt af ham. Og alligevel bekymrer jeg mig og stoler ikke på ham. Og jeg skal elske min næste som mig selv, og alligevel gør jeg det ikke. Skam dig!
Men samtidig har jeg grund til glæde. Stor glæde. Ja, så stor, at den næppe kan rummes i hjertet. For Jesus er min Herre og Frelser. Han døde på et kors for mine synder. Og han opstod påskemorgen og har overvundet døden, dommen og djævelen. Jeg er tilgivet. Og jeg tilhører ham. Det ved jeg, fordi han siger det til mig i evangeliet, og fordi jeg blev døbt til at være hans. Og jeg får det bekræftet i nadveren på søndag. - Jeg må skamme mig. Men jeg må også sige Gud tak, fordi al skam er overvundet af Jesus.
Profeten Jeremias taler om skam og glæde i kapitel 15,16-17. Han havde fået den vanskelige opgave at afsløre folkets synd og skyld. Og han vidste også, at han selv var medskyldig. Samtidig kendte han den store glæde, at Gud ville frelse sit folk midt i undergangen. ... Underligt. Men sådan er det at være kristen.