Gæstfriheden
Hebræerbrevet 13,2:
Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster.
Gæstfrihed er afgørende i en kristen menighed og for enhver af os.
I Gamle Testamente minder Gud sit folk om, at de selv var fremmede i Egypten. Derfor skulle de tage imod og være gæstfrie overfor fremmede (3 Mos 19,33-34). Gæstfrihedens begrundelse er, at de selv var fremmede, og at Gud tog sig af dem.
I Nye Testamente fremhæves gæstfriheden også som helt afgørende både i menigheden og i vores personlige liv. Vær gæstfrie! - Han skal være gæstfri! - Hun skal være gæstfri! - I skal være gæstfrie! (Rom 12,13; 1 Tim 3,2; 1 Tim 5,10; 1 Pet 4,9). Og Jesus vil på dommedag sige: Jeg var fremmed, og I tog imod mig! (Matt 25,35).
Tænk også på beretningen om Lot i 1 Mos 19. Han boede i en gudløs by, men tog vel imod de engle, som kom på besøg. Og de blev hans redningsmænd.
Ordet i Hebræerbrevet hjælper os til på ny at takke Gud for hans gæstfrihed. Hans dør står åben, og han tager imod os af hjertet. Her er kraft og hjælp til at vise gæstfrihed og være gæstfrie både i menigheden og derhjemme.