Profeten Esajas taler til et folk, som lever i mørke: "Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys." Profeten taler både om vores indre og ydre mørke. - Først kommer det indre mørke, hvor man ikke mere kan skelne mellem ondt og godt. Man kender ikke længere Guds vilje med menneskelivet. Og man mister erkendelsen af, hvad man selv og andre mennesker er værd. - Derefter kommer det ydre mørke, hvor man farer vild og kommer bort fra hinanden. Familier går i opløs­ning. Der er ikke længere fælles nor­mer og moral. Jagten efter materiel velstand gør livet så hektisk, at man ikke mere har tid til hinanden. Der tændes flere og flere projektører. Un­der­holdningen tager til. Men me­nings­­løshedens mørke kan ikke mere holdes fra døren.

Da er der kun ét eneste håb: at et barn bliver født os. For da må det kunstige lys vige. Nu ser vi ind i de to små barneøjne. Vi fornemmer, at vi er tæt på livets mening. Vi oplever noget af det til jul. Men så kommer vi igen i tvivl. For også vore børn rammes af mørket.

Men da forkynder Gud ved sin profet Esajas, at han har givet os et barn: ... For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Barnet er Messias, Guds egen evige søn. Han er det barn, som kan bære os og give lys og fremtid. Jesus Kristus kommer med sandhed, så vi igen kan skelne mellem ondt og godt. Han giver os værdi og overvinder dødens magt. Han vi­ser os, hvad livets mening er. Profetien er gået i opfyldelse og vil lyse for os denne jul!