Svar til dem, der ikke spurgte
Esajas 65,1: Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig.
Herren taler til sin profet, og profeten siger det videre til Guds folk. Men folket hører ikke efter. De søger ikke Gud. De vender sig bort fra Gud og søger livet andre steder end hos deres Skaber. De søger lykke og fremgang på bekostning af andre mennesker. De søger sig selv og svigter andre. De tilsidesætter de 10 bud om ægteskab, familieliv, bekyttelse af livet og respekt for andres ejendom og ære. De lader begæret styre og bestemme. De klarer sig fint uden Gud. Og de behøver ingen frelser.
Profeten forkynder tilgivelse og nåde for Guds folk. Men forgæves. Det siger dem ikke noget, fordi de ikke anser selviskhed for at være et problem. Det er snarere løsningen. Det er jo gennem selviskhed, at man kan blive lykkelig og opnå velstand. Det, som profeter og apostle kalder for synd, opleves som livsudfoldelse. Derfor opleves den kristne tro om tilgivelse og frelse ved Jesu død og opstandelse som ligegyldig, værdiløs og ude af trit med tidsånden.
Og ja. Den kristne tro strider imod tidsånden. Den er ikke "moderne". Den giver os ikke ro i vores selviskhed og gudløshed.
Men en dag rammes jeg af evangeliet. Jeg mærker, at jeg er fanget i selviskhed og gudløshed. Og jeg hører, at Gud blev menneske og fandt mig i mine synder. Jesus døde og opstod for mig. Han er min frelser, som overvandt døden. Jeg har fået svar på et spørgsmål, jeg ikke stillede. Jeg har hørt Guds ord til mig. Og jeg tror på Gud fader og på hans søn, Jesus Kristus. Gud har fundet mig, og jeg tilhører ham ved troen. Jeg er blevet kristen.