.
Hvad har en kristen at skyde med?
Esajas 49,1-2: Hør mig, I fjerne øer, lyt, I folk langt borte: Herren har kaldet mig fra moders liv, fra fødslen kaldte han mig ved navn. Han gjorde min mund til et skarpt sværd, i skyggen af sin hånd skjulte han mig; han gjorde mig til en spids pil, i sit kogger holdt han mig gemt.
Profeten Esajas siger i v1: Herren har kaldet mig fra moders liv, fra fødslen kaldte han mig ved navn. Det er, hvad modløse kristne har godt af at høre: Herren har kaldet dig fra moders liv! Fra fødslen kaldte han dig ved navn. Du er altså hans. Det betyder, at han kender dig, ved om alt, hvad der bor i dig, alt, hvad der var, og alt, hvad der kommer. Og han er din Frelser. Han siger det til profeten Esajas og Guds folk på profetens tid. Og hvis du er usikker på, om det gælder dig, kan læse Bibelens ord om, hvad dåben er og gør ved os: Den er genfødslens bad, som gør os til Guds børn.
Esajas siger i v2: Han gjorde min mund til et skarpt sværd, i skyggen af sin hånd skjulte han mig; han gjorde mig til en spids pil, i sit kogger holdt han mig gemt. Han fortæller, hvad det har gjort ved ham, at Herren har kaldt ham ved navn. Og læg mærke til dobbeltheden. Han fik både mod til at tale, som om hans mund var et skarpt sværd. Og samtidig gemte Gud ham i skyggen af sin hånd. Sådan er det at være kristen. Han gemmer dig og bruger dig. Du er som en spids pil, der flyver afsted, og samtidig er du gemt godt i hans kogger sammen med andre pile. Er der ikke grund til mod?
Jesus siger til disciplene i Matthæus 28,20: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor …” Hvad har de at skyde med? Dåben og oplæringen! Det har I forældre også. Brug det i tillid til, at Jesus har al magten, og at han vil bruge den gennem jer – på jeres børn – og på hinanden. Begynd der i det små – og med de små. For Jesus har al magten i jeres familie og her i jeres menighed. Det har han. I er ikke for få.
En kristens mod kommer ikke fra den kristne selv, men fra Herren. Budskabet er ikke vores, men Herrens. Magten er ikke vores, men Herrens. Og dåben sker ikke i vores eller andre menneskers navn, men i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og oplæringen er ikke, hvad mennesker har fundet på, men hvad Jesus har lært os. Og hvem går med, når vi døber og oplærer? Det gør Jesus Kristus. Han siger jo: "Og se, jeg er med jer alle dage!"
LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk