... det er kun mig, der sletter dine overtrædelser
Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke mere dine synder. Esajas 43,25
Det bliver aldrig let at sige undskyld. Alligevel gør vi det. Men dermed er skylden ikke borte. Når du tilstår, har andre krammet på dig. De andre kan udnytte din svaghed og tage din synd og forbrydelse frem, når det passer dem. Du vil være stemplet og mærket, måske for resten af livet.
Men hør, hvad Esajas siger. Han fortæller, hvad han har hørt hos Herren. Det er mig, kun mig,der sletter dine overtrædelser. For min egen skyld husker jeg ikke på dine synder. Gud kender vore svagheder. For ham ligger hele vort liv åbent. Intet er skjult for ham. Og netop han siger: Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser.
Det andre mennesker ikke kan, det kan Gud, og det gør Gud! Når vi tilstår og bekender vore synder, sletter han vore overtrædelser og husker dem ikke mere. Sådan er der ingen mennesker, der gør. Derfor siger Gud: Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser.
Vi mennesker kan så let som ingenting hente gammel skyld frem, når vi vil træde på andre. Men det gør Gud ikke! For han er personligt ínvolveret i vor synd. Han har båret den på sit legeme - op på korset. Og den synd, han har sonet, den er tilgivet. Tilgivet for altid.
Når Herren sletter vore overtrædelser, hvem er da vi, at vi vil træde i dem eller lade dem trække os ned i skyld og mismod? Vi har al grund til at prise Gud for hans nåde og vise hinanden nåde.
Leif G. Jensen