Blomster har noget at sige
Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid. Esajas 40,6.8.
Det er skønt med blomster i haven. Havetid og blomstertid hører sammen. Vi glæder os. Nogle har store og flotte haver. Andre har kun blomsterkasser eller urtepotter. Men det gør ikke så meget. For en enkelt blomst kan udrette mere end et hav af blomster. "Sig det med blomster!"
Blomsterne har noget at sige. De fortæller en historie om os. De fortæller, at vi kommer fra en stor Skabers hånd. De viser os, hvor underfuldt smukt livet kan være, men også hvor kort det er. Bibelen sammenlignes menneskets liv med blomstens liv: Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid (Es 40,6.8).
Vi fryder os, når blomsten lige er sprunget ud. Men hvad gør vi, når den bøjer sig? Hvad gør du, når du mærker meningsløshed og lidelse, skyld og forkrænkelighed? Hvordan bevarer du troen og håbet, når du i hverdagen mærker, at blomsten vokser blandt tidsler og torne i en verden med angst og fornedrelse? Da spørger vi: "Hvorfor?" Vi spørger Gud. Vi erfarer, at blomsten er skåret af og mangler varig forbindelse med Liv-giveren. Og han spørger tilbage, som engang i Edens have: "Adam, hvor er du? Hvad har du gjort mod Eva? Har du valgt Gud fra i dit liv? Hvor er du?" Og da isner det i os.
Alligevel er det godt at blive kaldt på med sådanne nærgående spørgsmål. Det er havemanden, som er ude efter dig. Han er ude efter at få dig plantet i tilgivelsens have. Det er den planteskole, vi må vokse i, for siden at kunne blive plantet ind i Paradis, når vi dør. Tilgivelsens have findes der, hvor Guds ord - evangeliet om Jesus - forkyndes.