De forkyndte også evangeliet for dem i denne by og fik mange gjort til disciple. Så rejste de tilbage til Lystra, Ikonoin og Antiokia. De styrkede disciplene og formanede dem til at blive i troen og sagde: „Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.“ I hver menighed udpegede de derpå ældste for dem, og efter bøn og faste overgav de dem til Herren , som de var kommet til tro på.
(Apostlenes Gerninger 14,21-23)
|
Igennem trængsler
„Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige.“
Apostlenes Gerninger 14,22
|
Ingen af os tænker umiddelbart positivt om trængsler. Når vi er trængte, bliver vi jo let stressede og ubehagelige at være sammen med. Og forhindrer modgang os ikke i at nå de mål, vi har sat os? Derfor ønsker vi at undgå både indre og ydre trængsler.
Men månedens vers modsiger os. De første kristne blev udsat for forfølgelse og lidelse. Men de lærte, at trængsler ikke er af det onde, men et nødvendigt vilkår for enhver kristen. Jesus har jo også selv sagt: "Hvor trang er ikke den vej, som fører til livet, og der er få, som finder den!" (Matt 7,14).
Det er i virkeligheden til gavn for os, når vi må igennem trængsler. Når vi i vores samvittighed mærker skyld og anklages på grund af det onde, vi har gjort mod andre, da bliver det trangt at være til. Men netop i den trængsel får frelsens ord om tilgivelse sin fulde betydning for os.
Det samme gælder ydre trængsel og modgang. Hvis vi omgiver os med velfærd på alle sider, sløves vi og glemmer kaldet til at tjene Gud og vor næste. Sådan er vi desværre! Derfor er trængsel et uomgængeligt og nødvendigt livsvilkår på vejen til Guds rige - ligesom det var på apostlenes missionsrejser.
|