1 Korintherbrev 13,4-7: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærlighed er ikke bare kærlighed, men kan være flere ting. Når man tiltrækkes og drages af skønhed, kalder vi det for erotisk kærlighed. Omsorg for børn, godhed mod forældre og slægtninge, venskab med et andet menneske og medfølelse og hjælpsomhed mod nødlidende og fremmede er også en vigtig side af kærligheden. Man kalder det for menneske-kærlighed eller filantropi. Begge disse former for kærlighed er en gave fra Gud, vor Skaber. Og hver for sig er de et stort gode, når de leves ud og opleves indenfor de rammer, Gud har givet os, i samlivet mellem mand og kvinde, i familielivet og i samfundslivet.

Men de er skrøbelige og utilstrækkelige, hvis de står alene. Erotisk kærlighed alene udholder ikke megen sygdom eller elendighed hos den elskede. Den tænker ikke på at bære ansvar og at påtage sig byrder. Og den rene medmenneskelige kærlighed får det svært, hvis den ikke får noget igen for sin godhed og sit venskab. Den afslører sig ofte som en slags "bytte-kærlighed", der venter at få noget igen. Menneskekærlighed har sine grænser og tåler ikke gerne ringeagt og hån. Hvem har en kærlighed, som udholder alt? Hvis vi kunne komme til bunds i vor egen kærlighed, så ville vi opdage, at den er kortvarig og med anlæg for pral.

Og dog findes der en kærlighed, som udholder alt! Jesu kærlighed! Hans kærlighed er langmodig, og mild. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Hans kærlighed ophører aldrig. Hans offer på Golgata er et sonoffer givet til Gud, fordi han elskede os, som ikke var værd at elske. Og alligevel elskede han os. Hans kærlighed kan både holde af dig og udholde dig!

Andagt fra www.vivit.dk, post@vivit.dk. LGJ